Film i Streaming-tiden
4. februar 2025
Der var en gang, hvor en filmaften betød, at man lejede en DVD, købte slik og satte sig i sofaen på et bestemt tidspunkt. I dag er det mere sådan: vi åbner en streamingtjeneste, scroller i 12 minutter, bliver lidt i tvivl, og ender med at se noget, vi allerede har set. Filmforbruget har ændret sig markant, og det har også ændret, hvordan film bliver lavet.
En af de største forskelle er tempoet. Mange instruktører tænker nu på, at deres film skal “hooke” seeren hurtigt, fordi publikum kan klikke væk med ét tryk. Derfor ser vi ofte en stærkere åbning, mindre langsom opbygning og flere visuelle cues tidligt i filmen. Det er en kæmpe kontrast til fx 70’ernes eller 90’ernes film, hvor man godt måtte bruge 20 minutter på at etablere et miljø.
Samtidig er der sket noget med bredden. Før var det dyrt at få en film ud i verden – i dag kan selv smallere produktioner få publikum, fordi streamingtjenesterne har plads til både det brede og det smalle. Det betyder, at niche-genrer som nordisk noir, queer coming-of-age, koreanske thrillere og low budget horror faktisk kan leve side om side med de store blockbusters. Publikum er blevet mere nysgerrige, og undertekster er ikke længere skræmmende.
Der er også en kulturel drejning: hvor biografen var et fællesrum, er filmen i dag blevet mere privat. Vi ser film alene, på iPad, i sengen, i toget. Det gør noget ved oplevelsen. En jumpscare i en gyser virker bedre i biografen, mens en langsom, poetisk film nogle gange fungerer bedre alene. Derfor ser vi også en tendens til, at film bliver tænkt i flere formater – nogle er tydeligt lavet til store lærred, andre er næsten serieagtige i deres struktur.
Men betyder det, at biografen dør? Nej, for biografen kan noget, streaming ikke kan: gøre det til en begivenhed. Når der kommer store film – superhelte, stor sci-fi, store danske dramaer – så vil folk stadig ud. Det er lidt som livekoncerter: når oplevelsen er stor nok, så vil vi gerne forlade sofaen.
Fremtiden for film bliver derfor nok ikke “enten streaming eller biograf”, men en blanding. De store film får premiere i biografen, de mellemstore og smalle film finder publikum online, og publikum lærer at vælge efter humør. Det interessante bliver at se, om vi som seere kan bevare tålmodigheden for de langsomme, kunstneriske film – eller om algoritmerne til sidst lærer os, at alt skal være 100 % underholdning på 100 % af tiden.